Få mere tid til din kerneforretning

Få mere tid til din kerneforretning

Mange selvstændige erhvervsdrivende kan relatere til, at de ofte skal påtage sig alt for mange forskellige roller i forbindelse med den generelle drift af deres virksomhed. Som ejer af en lille- eller mellemstor virksomhed vil man ofte opleve, at man egentlig ikke bruger 100% af sin tid på de ting og aktiviteter, der hverken er sjovest eller giver mest mening for virksomhedens fremtidige vækst. Og dét kan være et stort problem. 

Uddeleger opgaverne 

Det er klart, at man som nyopstartet virksomhed måske ikke har alverdens penge mellem hænderne. Så det mest naturlige og rationelle at gøre er naturligvis at spare alle overflødige omkostninger ved selv at give sig i kast med mange opgaver. Dette er bare sjældent den bedste eller mest omkostningsbevidste beslutning, og årsagen til dette er simpel: 

Hvis du vælger selv at varetage alle administrative opgaver, gør du ikke livet bedre for dig selv. Tænk over det sådan her: er det virkelig det mest optimale, at du som primær drivkraft i virksomheden bruger tid og ressourcer på ikke-værdiskabende opgaver som administrative opgaver som lønadministration, regnskaber og momsindberetninger? Formentlig ikke. 

Fokusér på din kerneforretning 

Selvom du kan spare nogle omkostninger ved at varetage opgaver som lønadministration osv. selv, så skal du prøve at se dette regnestykke i et lidt større perspektiv. Du kan måske spare nogle tusinde kroner hver måned på at gøre det hele selv, men hvad med den tabte omsætning der er ved, at du ikke kan bruge din tid på at vækste forretningen? Undgå at begå den samme fejl som mange andre og hent professionel og ekstern hjælp ind fra starten. Det vil bestemt kunne betale sig i det lange løb. 

Ekstern vs. intern arbejdskraft 

Nu kan det måske virke som om, at vi mener, at du som nyopstartet virksomhed skal ud og bruge mange penge på at hyre din måske første ansatte, men det er slet ikke tilfældet. For langt de fleste selvstændige erhvervsdrivende er det nok blot at hyre en ekstern ekspert til at aflaste dig for disse opgaver. Vi har set mange tilfælde, hvor netop dette har skabt et lidt bedre liv for en erhvervsdrivende.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *