Hos os er naturen ikke noget, man planlægger, at besøge. Hos os er naturen der, så snart man går udenfor.

Vores kommune har taget navn efter Gribskov. Danmarks fjerdestørste og ældste skov. Med fortidslevn og kulturelle mindesmærker. Her kan du nyde en gåtur, hvor du opdager jættestuer og forsvunde landsbyer. Og måske er du heldig og møder fiskeørne-parret eller nogle af de mange vildtlevende dådyr. Og er du mere til natravnen, bæveren eller kronhjorten, kan du fortsætte i Tisvilde hegn. En ”troldeskov” med Sjællands største hede, en gammel slotsruin dybt inde i skoven.

 

Her er også en af Danmarks smukkeste kyststrækninger, hvor du sikkert har badet om sommeren. Men er der noget som en tur langs kysten i blæsevejr i efteråret? Det skulle da lige være, at slutte turen af med en varm kop kakao på Kulturhavnen i Gilleleje?

 

Se mere om naturoplevelser, der venter dig i Gribskov.

Tag på opdagelse i naturen - brug Grib Livet app'en og find hemmelige stier


Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Tag turen langs nordkysten