Gribskov har lidt mere af det meste. Lidt mere strand, lidt mere skov, lidt flere sportsfaciliteter, lidt sjovere boformer, lidt mere hygge på torvet, lidt friskere madvarer og lidt større fællesskab i de små byer. Og det hele i overkommelig afstand fra storbyen.

Så uanset, hvorfor du overvejer at flytte. Uanset, hvad dine drømme er. Og uanset, hvordan du vil bo. Så er vi sikre på, at du kan finde de optimale rammer for et lidt bedre liv her.

På siden her kan du få et lille indtryk af mulighederne i Gribskov Kommune. Blot til inspiration. Du er naturligvis mere end velkommen til at kontakte os, eller tilmelde dig til en af vore ture rundt i kommunen. Her kan du måske møde din kommende nabo, dine børns bedste ven eller opleve boformer, hvor der er plads til flere generationer.

 

Velkommen.